Er du en frisk dreng eller pige i 2 – 3 klasse, der er superklar på frisk luft og udfordringer?
Som minispejder skal man kunne bage pandekager over bål i snevejr, gå 10 km, save og hamre i værkstedet, selv kunne tænde bål og blive rigtig god til at bruge en dolk.
Vi lægger vægt på at udvikle børnenes selvstændighed og styrke deres ansvarsfølelse uden, at gå på kompromis med værdien af at kunne samarbejde.
Som mini spejder skal du tage knivbevis, arbejde med økse og værktøj, lave bål og bålmad, lære en masse knob og besnøringer, hjælpe andre, samarbejde, lege, på ture og på lejr. Det vigtigste er et godt kammeratskab hvor der er plads til alle.